Et enmandsteater ved SKAT

De havde alle sammen siddet der en hel dag. historiefortæller storytelling storyteller historiefortælling christian rathje tekstforfatter SKAT

Fra tidlig morgen havde de hørt på interne politikker,
adfærdskodeks og HR-afdelingens 10 bud om hvordan man er elev ved SKAT.

Som om det ikke var nok havde nogle af dem kørt langt.
Helt fra Nordjylland og Østbanegade i København,
ja selv helt nede fra grænsen ved Tønder i Sønderjylland var de kommet.

Klokken var blevet otte om aftenen og mørket var begyndt at sænke sig over kursuscentret i Middelfart.
De var trætte, udkørte og helt rundtossede efter alle de timer med informationer.

Se, det vidste den kloge HR-medarbejder.
Derfor havde hun i samråd med de andre HR-piger fået en historiefortæller,
til at komme og underholde og fortælle en historie om SKAT og løfte elevernes tunge hoveder.

Deres egen historie er med morale og morskab

Se, det er eventyret om min aften i mandags,
da jeg var i Middelfart og fortælle historier for omkring 70 nye elever ved SKAT.

Jeg vidste at de havde siddet dér en hel dag og fået fyldt på.
Jeg ved af erfaring at et godt grin og en god historie med en portion morale
og en god portion selvironi er det der kan løfte stemningen og humøret.

De havde bestilt en historiefortælling hvor SKAT kunne indgå
og en fortælling om det at begynde på noget nyt.

Nu havde jeg jo snydt lidt

Jeg har selv været elev ved SKAT, og kender til arbejdet der.
Derfor blev fortællingen om Den lille Revisor og fradragene måske ekstra god.

Men det er nu ikke så forskelligt fra når jeg optræder for andre firmaer,
der gerne vil have en lille firmapersonlig historie.
Jeg foretager en del research inden historien fortælles.
Det skaber genkendelighed og nærvær for fortællingen og dem der skal høre den.

Samtidig fik de fortællingen om forskellen på sandheden og fortællingen og den om stensuppen,
hvor moralen er at bare vi står sammen og hjælper hinanden,
skal vi nok nå det store fælles mål.

Et enmandsteater uden rekvisitter og kulisser

På et tidspunkt før jeg går i gang hører jeg de tre søde HR-piger snakke om at de har glædet sig,
for hvad er historiefortælling egentlig og er der noget der kan bruges andre steder også?
Der hører jeg så min fotograf svare: ”han er et enmandsteater”.

Det er iøvrigt ikke fotografens skyld at billederne er utydelige.
Lige som han får fokus flytter jeg mig eller vender ryggen til.
Jeg synes bare det var sjovt, at vise hvor meget jeg bevæger mig
i mit lille enmandsteater.

Men det er vel ikke helt forkert.
Forskellen er vel bare at jeg ikke har kostume, rekvisitter og kulisser.
Jeg går imellem dem. Jeg bruger publikum som kulisse og rekvisitter,
til stor glæde for deres kolleger.

Jeg tilføjer at historiefortælling kan bruges til at gøre komplicerede fagtekster
eller budskaber lettere at fordøje,
for at man netop får nærvær og ærlighed i sit budskab.
Men også får formuleret det på en måde hvorpå modtagerne husker historien og derfor husker budskabet.

Lidt som det jeg har fortalt før med Kolding kommune
og deres fagtekst om giftstoffer i drikkevand. Det skulle
fortælles som historiefortælling for indskolingsbørnene.

Efter de tre historier er stemningen løftet
og de kan slappe af resten af aftenen,
inden de igen skal på skolebænken.

Efter den optræden kom jeg til at tænke på,
at bare historiefortælling havde været mere udbredt dengang jeg var barn og
dengang jeg studerede.
Så var der måske nogle ting,
der var blevet bedre hængende end ved almindelig tankpasser-pædagogik.