Folkeskolen brugt som livets teaterscene

I logoet på Danmarks Lærerforening står der, at vi lærer for livet,
ikke for skolen. Så kan folkeskolen, synes jeg,
betragtes som en del af livets scene.

Før sommerferien blev jeg kontaktet at Toftlund Skole, skuespil historiefortælling storyteller historiefortæller christian rathje
som gerne ville prøve kræfter med en ekstern underviser i skuespilsteknik.
Jeg havde lige oprettet en afdeling i min lille fabrik,
så nu kunne jeg også tilbyde instruktion og undervisning i skuespilsteknik.
Det var da et perfekt sammentræf.

Vi blev enige om, at det skulle ligge i deres ”bånd”.
Det er den time om dagen, hvor der er anden aktivitet,
så som lektiecafe, ballet eller noget andet fysisk.

Jeg blev tildelt et hold, én gang om ugen, á én time over otte uger.

I de uger har vi arbejdet med det indre og ydre udtryk,
improvisation, ikke at afvise en ide, og at bruge ord uden at sige noget.
Vi har arbejdet med status på scenen og det at hjælpe og lytte til hinanden,
når vi spiller skuespil.

Mit hold har ca. 8 deltagere. I starten syntes jeg ikke,
det var mange og blev fik også øv-følelsen.
Jeg troede, at alle var vilde med at lege og spille teater.
Nu må jeg godt nok indrømme, at det er en luksus at have tid til alle,
når der kun er én time og ALLE vil på scenen på samme tid.

Jeg får ofte nye gæster på holdet, som gerne lige vil se,
hvad vi laver, for de har hørt meget spændende om det fra deres kammerater.
Nu har jeg lige fået at vide, at det nye hold begynder efter efterårsferien.
Vi er nu oppe på 15 deltagere. En herlig fordobling.

Hvad giver teater børn og unge?

En anden sjov oplevelse, som jeg har set ske mange gange i de seks år,
jeg har arbejdet med børn og unge i teaterverdenen, skete også her på Toftlund Skole.

En pige var træt og ugidelig.
Hun ville allerhelst hjem og slappe af
(ja… min time ligger som den aller aller sidste, efter en lang torsdag).
Men efter lidt tid fik hun energi og fortalte mig i sidste uge,
at hun har opdaget at teater er sjovt.
HURRA!!!!! jeg har opnået mit mål!

I seks år har jeg arbejdet med undervisning og instruktion af børn og unge.
Det jeg har opdaget er, at dem, der har udfordringer med at få venner,
at blive accepteret og bliver mobbet;
får venner ved at spille teater og får udvidet deres verden.

Det skete også her.
To piger ville ikke arbejde sammen med to andre drenge.
Men for, at deres lille stykke kunne blive til noget,
måtte de bide i det sure æble og arbejde sammen.
Det er nu endt med, at de alle arbejder på kryds og tværs med hinanden.

Forestil dig, at børn har et plexiglasrør,
som skal fyldes op med bolde.
Bolde, der er fyldt med sociale kompetencer, mod,
trodsighed, glæde, lyst til livet og alt det, der gør os til hele individer.
Det mener jeg teater kan give dem,
eller i hvert fald så frøet, der kan vokse sig større.

Nå, jeg vil i gang med at forberede til mit nye teaterhold af unge fra 4. til 6. klasse,
som begynder efter efterårsferien.

God ferie og go’ tur, hvis du skal ud at rejse.