Lær at fortælle – nr. 10

Én time til en fortælling.

Jeg er nu nået til sidst indlæg omkring historiefortælling.
Du har mulighed for at læse dem alle, ved at klikke rundt nederst på siden.
Husk at jeg bruger historien om skildpadden fra Koka i indlæggene.

Jeg håber du har brugt disse små fif til at lære en historie udenad.

Fif nr. 10 – de sidste småting fif 10

Find tiden til at øve fortællingen.

Find små tidspunkter hvor du kan øve dig.
Jeg bruger bruseren om morgenen,
transporttiden til stedet hvor jeg skal fortælle og
lige inden jeg skal på gennemgår jeg hovedpunkterne i historien.

Bliv ved med at fortælle.

Det er den eneste måde du bliver rigtig god på.
Jo mere erfaring du har,
jo længere historier kan du huske og jo bedre bliver du til at improvisere.

Hver gang du har optrådt eller fortalt din historie – brug tid på evalueringen.
Hvordan gjorde du det denne gang?
Hvad var anderledes?
Hvordan var publikum? og skal jeg gøre noget på en anden måde næste gang?

Optag din historie.

Gem en diktafon eller smartphone der kan optage under stolen eller på bordet,
når du er ude at optræde.
Gem optagelsen til en gang når du skal fortælle historien igen.
På den måde behøver du ikke huske på det hele.
Et plus mere er at du kan høre de rim, remser og fraser der fungerede rigtig godt,
som du måske havde glemt.